Side 1 af 1

El-cykling og vægttab

: 26 apr 2012 14:01
af permacjensen
Der er ingen tvivl om, at man også kan tabe sig ved at køre på el-cykel.
Jeg har læst et sted, at forbrændingen ved kørsel på el-cykel ved moderat hastighed er 300- 350 Kcal pr. times kørsel. For cyklingen uden hjælp skulle det ligge på 600-1000 Kcal.

Er der nogen der har erfaringer med dette?
Det må jo være oplagt for dem der har svært ved at cykle på en almindelig cykle at bruge en el-cykel for derved at blive trænet lidt op og måske tabe nogle kilo. Det giver under alle omstændigheder mere motion end at sidde i en bil.

Re: El-cykling og vægttab

: 27 apr 2012 00:59
af dk1
Kender et eksempel på en dame der var kommet godt og vel op over de 130kg i vægt, og på en sommer tabte 40kg alene ved at elcykle i dagligdagen.
Selvfølgelig skal man også tage vare på sit "input", men problemet for mange der kommer lidt for højt op i vægt er jo, at det er svært at dyrke ret mange typer motion, bortset for den kedelige i et motionscenter, hvor man måske nok finder det endnu sværere at "stå model"....

Problemet kan dog være at mange cykler kun er garanteret til en personvægt på 100kg, men der findes typer og mærker der går højere op i det tekniske datablads tal for "vægtbelastning" end 100kg. Elcykler er typisk lavet kraftigere, da den jo ofte har træk på begge hjul, og derfor fra fabrikken er lavet kraftigere trods at de måske ikke reklamerer med det...
Med træk på begge hjul mener jeg elmotor i forhjulet og "rugbrødsmotor" i baghjulet.

Lader man være med at kører på trapper eller bruger den til offroad kørsel, så er det som regel kun ekstra opmærksomhed på egere der er nødvendigt selv om man har en højere kropsvægt. (og måske nubber ekstra opstramning af egere efter de første 100-500km kørsel)

Om ikke andet så er det væsentligt mere oplevelsesrigt, sjovere, hyggeligere og livsbekræftende at tage en daglig cykeltur på en elcykel, simpelhen fordi man kan holde en forholdsvis høj "march" hastighed på de 20-25km/t, og giver flere oplevelser end en "gammeldags" cykel, hvor alting går langsommere og er mere træls at cykle på i modvind og på bakkerne.....

Man kan jo på en elcykel også "interval" træne, ved at knokle det man kan i en periode, og så lade cyklens motor knokle i en periode, hvor man stadigvæk holder en rimelig højt hastighed, således at det føles som om der sker noget, fordi man stadigvæk passerer sine omgivelser på sin vej i rimeligt højt tempo.
Er man mere til action kørsel (og måske bare har lidt for mange kg kropsmasse;-), så kan man også intervaltræne i skoven på en offroad elcykel, hvilket også er super sjovt, og også mental træning for hjernen, da alting går endnu hurtigere forbi så som grene, sten, smathuller, træer, rødder osv, osv, osv.
Så er det jo, at nogen sikkert siger, at det skal man da gøre på en almindelig MTB cykel, men det kan man da også. Man kan jo også istedet for sin bil, tage en hest som man gjorde for 50-100år siden som sit transportmiddel, eller producerer sine egne grønsager og jagte svin og køer i sin egen kropssved.... Udvikling giver nye muligheder, og det bliver det ved med....

Så tror ikke det handler alene om teoretiske Kcal beregninger, men mere om at det er lysten der skal drive en til en sundere og sjovere dagligdag. Elcyklen er uden tvivl langt sjovere og et rigtigt godt redskab, uanset om det handler om at begrænse overvægt, eller bare have et praktisk transportmiddel uanset om man har 5km eller 25km til jobbet. (10 minutter til en times cykling)
Man bestemmer jo selv om man vil svede, eller nubbe en slapper, og hvornår...., og så er den hurtigere end en bil i mylderbytrafikken...., og billigere og hurtigere at parkerer i midtbyen.
Kunne blive ved ;-)

Re: El-cykling og vægttab

: 27 apr 2012 10:34
af permacjensen
Ja, jeg er helt enig i de betragtninger DK1 kommer med men udover dette kan det være en fordel for nogen der udelukkende anskaffer sig cyklen for at tabe sig og som for længst har opgivet at træne på en almindelig cykel.
Du bruger nok en mindre indsats i forhold til konventionel cykel, når du kører på en el-cykel, men på den anden side ville du sikkert køre i meget længere tid generelt , og dermed frekvensen af træningen (hvis man kan kalde det det) vil stige.
Du kan endda træne i din travle hverdag. For eksempel, når man kører til arbejde, kan du indstille hjælpen til max. for bare at nyde turen og ankommer til arbejde hurtigt og ikke svedig, men på vejen hjem, kan du så hjælpen fra eller reducerer den og få mere motion.
Nåh men det beskriver DK1 jo fint nok, men lige som der findes tabeller for hvor langt en el-cykel kan køre på et batteri kunne jeg godt tænke mig tal for Kcal forbrændingen ved de forskellige hjælpetrin, vejrforhold osv.
Man kunne jo før og efter en tur veje sig og så ad den vej udregne et skema for forbrændingen.

Re: El-cykling og vægttab

: 28 apr 2012 08:15
af Vildkat
Dertil kommer at Elcyklen erstatter bil nr 2 hos nogle familier, og derfor bevæger man sig mere. Jeg har søgt på nettet omkring emnet, og jeg kan ikke finde tal eller beregninger, men elcyklen bliver anbefalet til folk med ledegigt, og dårlig hjerte.

Re: El-cykling og vægttab

: 19 maj 2012 13:03
af permacjensen
Ja det er svært at finde nogle beregninger og kalorieforbrænding når det gælder el-cykling. Måske kan man finde noget på amerikanske sider.

Er der nogen der ved hvor meget motoren hjælper ved f.eks 25 km i timen (inden den slår fra), jeg mener hvor meget skal man selv levere af muskelkraft og hvor meget leverer motoren?
Jeg kunne måske prøve at teste hastigheden ved at køre rundt i første gear, for cyklen når vel næppe op på 25/km uden man selv hjælper til?

Jeg har lige cyklet en tur Arresø rundt for at teste mit vægttab på sådan en tur.
Der er 36,8 kilometer og det varede 1 t og 48 min. Vind DMI 5 m/s. Jeg vejede mig før start og da jeg var hjemme igen og havde tabt 0,5 kg. Cykelmeter på min iPhone skrev Cal til 1539 men programmet aner jo ikke det er en el-cykel.
Nu ved jeg godt det ikke er lige til at regne ud, for der havde jo også været et kalorietab hjemme i sofaen, men forskellen må man kunne regnes ud.
Måske når jeg har taget nogle flere ture kan jeg finde et mønster der kan bruges.

Re: El-cykling og vægttab

: 19 maj 2012 13:48
af permacjensen
Jeg har fundet nogle link til sider med e-bike og calorieforbrænding.
http://www.electric-bicycle-guide.com/b ... tness.html
Her er der en beregner med ved ikke lige hvor meget man kan regne med den.

På denne side fremgår det at hjælpen fra en el-cykel er 66%?
http://bionxbikemotor.com/blog/2011/01/ ... tric-bike/

Lidt af det der skrives fortjener næsten at blive skrevet her:

Cykling brænder en masse kalorier. Dette gælder også på en elektrisk cykel, selv om du skal have assistance, så cykler du på en tungere cykel. Der er ikke helt balance, men du kan være sikker på at du forbrænder næsten lige så mange kalorier på din el-cykel, som på en almindelig cykel. Baseret på min egen erfaring, tror jeg det er sikkert at antage, at du bruge op mod ⅔ så mange kalorier på en elektrisk cykel som på en almindelig cykel.

Jeg udviklede denne beregning for at hjælpe dig med at finde ud af, hvor mange kalorier du forbrænder i en time på en elektrisk cykel, på en let tempo:

Start med din vægt i kg, i dette tilfælde 113,6
3. Gang 113,6 med 6, som giver dig 632 kalorier i timen
4. Gang 632 med 66%, som er hjælpen fra din el-cykel
= Lig med 417 forbrændte kalorier i 1 time!


Det lyder nu ikke så tosset syntes jeg.
Men der findes nu mange andre sider der kommer frem med andre tal fra 33 til 50% så det er ikke lige til at regne ud hvad der er det rigtige.

Her er lige en blog mere jeg fandt, hvor en masse skriver om el-cykling og vægttab
http://www.pedelecs.co.uk/forum/electri ... -ride.html

Re: El-cykling og vægttab

: 20 maj 2012 13:37
af dk1
Tror faktisk ikke det er elcyklen du skal focuserer på, men nærmere en pulsmåler på kroppen.

Elcykler har vildt meget forskellig grad af hjælp, og bare kraften fra motorer kan vel svinge fra 0-40 Nm assistance kraft.
Så kommer valgt gear, + hvor hårdt der faktisk trædes, og det giver umiddelbart (efter min mening) alt for mange ubekendte faktorer.

Man kan jo vende den på hovedet og sige, at hvis elcyklen gør, at man faktisk FÅR cyklet, så giver elcyklen jo 100% mere motion end en almindelig trædecykel....

Måler du med en pulsmåler på hele din tur, så kan du få et direkte svar. Det kan f.eks en Garmin 800 gøre, men har nu aldrig prøvet det.....

Derfor vil du få 2 helt forskellige målinger hvis du tager 2 forskellige personer der tager den samme tur på, på den samme elcykel.
Du vil også få helt forskellige målinger hvis du tager 2 personer der følges ad, men hvor den ene person kører en almindelig træde cykel, og den anden f.eks en Batavus eller en Ghost med en kraftig 40Nm motor. (Svarer til 0-40Nm motor assistance, og vil svarer til hvad man i praksis kan opleve af hjælp på forskellige typer af elcykler, der har forskellige tekniske sammensætninger.)

Re: El-cykling og vægttab

: 24 maj 2012 13:32
af permacjensen
Det vil jeg prøve at teste. Jeg har lånt en pulsmåler til min iPhone og de første ture viser ca. 500 cal på en time.
Men det er nok rigtigt, at det eneste man med sikkerhed kan sige er, at jeg, med dem fart og vejr og vindforhold som der er på måletidspunktet forbrænder 500 cal på en time.

Med Pulsmålerten har jeg nu lavet nogle test:

Elcykling ( kun lidt vind og middelhjælp): 648 Kcal pr time
Kontorarbejde (mest arbejde ved PC): 276 Kcal pr time
Bilkørsel: 323 Kcal pr time

Det er åbenbart mere stressende at køre bil end sidde på kontor -:)

mere følger:

Re: El-cykling og vægttab

: 11 jan 2013 15:41
af permacjensen
Jeg har lavet en uvidenskabelig undersøgelse baseret på 30 cykelture.
Disse er på mellem 30 og 40 kilometer pr gang, i alt slags vejr og blandet landskaber, bakker og landevej samt by kørsel.
Jeg har haft pulsmåler på og bruger i snit 8, 9 cal i min og ca. 534 cal på en time eller 29 cal pr. km.

Målingerne gælder naturligvis kun for mig på de angivne tidspunkter og vejrforhold. Andre vil formentlig opnå andre tal, men det kan måske bruges som rettesnor.

Under alle omstændigheder så bruger jeg omkring 2000 cal hver dag når jeg cykler frem og tilbage til arbejde (ca. 70 km). Jeg ville være under det halve, hvis jeg i stedet tog bilen.
Det giver plads til en ekstra kage eller hvad man nu syntes man har fortjent.