Batavus eller E-Fly?

Hvor købes elcyklen? Aktuelle tilbud og forhandlere.
sailor99
Indlæg: 7
Tilmeldt: 05 nov 2011 13:24

Batavus eller E-Fly?

Indlæg af sailor99 » 06 nov 2011 18:05

Jeg er en aktiv pensionist, men desværre med et hjerte, der skal tages lidt hensyn til.
Min gamle og stadig flotte Raleigh fra 1995 solgte jeg forleden, da jeg ikke længere kunne klare den, men en cykel skal der til, så jeg begyndte at se efter el-cykler, men jeg må tilstå, at jeg er lidt på Herrens mark og kunne godt bruge et par råd.
Efter at have set på adskillige cykler og testcyklet en del af dem var jeg næsten sikker på, at jeg skulle have en E-Fly i basisversionen, da den kunne dække mine behov og prismæssigt ligger i et rimeligt leje. MEN så kom en god ven forbi. Han mente absolut, at jeg skulle have en Batavus Easy Nordic med i mine overvejelser. Jeg fandt en lokal forhandler af Batavus, fik en lang snak og en endnu længere prøvetur.
Bortset fra at den laver lidt mere støj, når den starter, synes jeg, den kører enormt godt, og jeg har en fornemmelse af at have solidt kram i hænderne, hvilket måske også skyldes cyklens vægt. Nu står jeg så der med 2 cykler, som prismæssigt ligger på samme niveau, men hvordan ser det ud med kvaliteten? Og ikke mindst stabiliteten mht. det elektriske?

Er der gode råd at hente til en nybegynder ud i el-cykler?
På forhånd tak for hjælpen!

Med venlig hilsen,
Georg

Vildkat
Indlæg: 824
Tilmeldt: 16 okt 2007 21:57
Min elcykel: Diavelo Popfan/ ombygget med dobbelt batteri, større krank klinge.
Har baghjul motor og kædetræk på baghjul.

Silvio/ liggecykel med forhjul kædetræk / Ombygget til verdens eneste El-Silvio med motor i baghjul. Status (er ikke færdig 21/12/08)
Geografisk sted: Roskilde

Re: Batavus eller E-Fly?

Indlæg af Vildkat » 06 nov 2011 22:06

E-fly.jpg
E-fly.jpg (41.12 KiB) Vist 30194 gange
Batavus_Easy_nordic.jpg
Batavus_Easy_nordic.jpg (31.94 KiB) Vist 30194 gange
En hurtig sammeligning imellem de to cykler.
Batavus:
Batteri 260W, 26Volt/10Ah.
Ingen affejdring.
5gg lak, og 10 årsgaranti for stelbrud.
7gg gear.

E-fly:
Batteri 240W, 24volt/10Ah
Jeg har set billeder både med affejdring og uden (??).
7gg gear.
Vægt 23kg.
Rækkevide 40km.
Motor 250W.

Personligt vægter jeg det højt at en elcykel har indbygget lys for og bag. Helst taget fra batteriet. Du skal også være opmærksom på vægten. Batuvus angiver ikke en vægt.
Umildbart ville jeg tro, at Batavus er den bedste kvalitet mht rust, men samtidig virker som om Batavus Easy Nordic er deres billig produkt. Det er derfor er det, at motoren larmer mest. Hvis jeg var dig ville jeg lave bakketesten og prøve begge cykler op ad en samme bakke. Du kan evt. tage tid på at køre turen, og vælge som klare sig bedst.

sailor99
Indlæg: 7
Tilmeldt: 05 nov 2011 13:24

Re: Batavus eller E-Fly?

Indlæg af sailor99 » 06 nov 2011 22:29

Vildkat skrev:
E-fly.jpg
Batavus_Easy_nordic.jpg
En hurtig sammeligning imellem de to cykler.
Batavus:
Batteri 260W, 26Volt/10Ah.
Ingen affejdring.
5gg lak, og 10 årsgaranti for stelbrud.
7gg gear.

E-fly:
Batteri 240W, 24volt/10Ah
Jeg har set billeder både med affejdring og uden (??).
Tak for svar til Vildkat!

Affjedring har E-Fly kun i luksusudgaven! E-Fly leveres ikke med lys, det skal tilkøbes. Den, man ser på dit billede, er luksusudgaven til kr. 13.999,-!

Nej, Batavus er i det hele taget "fedtede" med oplysninger, men det er mit klare indtryk, at Batavus Easy Nordic vejer et par kg mere end E-Fly.

Batavus bliver leveret med lys for og bag, og forhandleren har givet mig tilsagn om, at jeg indenfor den første måned må komme og få følgende byttet u.b., hvis det vil være en forbedring for mig:
- styret, som ikke helt er vinklet, som jeg kunne ønske det, men det er muligvis et spørgsmål om tilvænning
- sadlen, som er beregnet til damer, er muligvis ikke optimal til min bagdel
- sadelpinden udskiftes under alle omstændigheder til en med affjedring

Og så har jeg faktisk lavet en "Hill Climb"/bakketest med begge cykler. Vinder af testen blev Batavus, som har 3 hjælpeindstillinger, hvor E-Fly har 2.

Men jeg er stadig ikke helt sikker, selvom Batavus burde gå rent ind som vinder, da firmaet har mere end 100 år på bagen og fortsat producerer i Holland, som vel næsten må siges at være cyklernes hjemland. - Det bør for øvrigt være en drøm for en el-cyklist at køre rundt i Holland, da køretiden på batteriet må være meget lang p.g.a. det flade landskab. Men det var vist et sidespring.

Jeg må sove på det og træffe en beslutning i morgen tidlig, idet jeg har lovet at give besked vedr. den Batavus, jeg har set, prøvet og forhandlet om. Udover de nævnte mulige udskiftninger har jeg også fået prisen handlet lidt ned.

Mvh.
Georg

dk1
Indlæg: 464
Tilmeldt: 07 jun 2007 09:35

Re: Batavus eller E-Fly?

Indlæg af dk1 » 07 nov 2011 01:15

Jeg ved godt at jeg sikkert forvirrer dig endnu mere, men jeg ville faktisk i dit tilfælde ikke vælge nogen af dem.
Når du vælger elcykel af fysiske årsager, så syntes jeg at man skal vælge en elcykel der ikke er momentstyret.
Da når man vælger elcykel af den grund, bør have en elcykel der ikke kun styres af hvor hårdt der trædes, men hvor man selv kan bestemme om "cykelfølelsen" skal være hårde tråd eller nærmest "knallertfølelse", hvor man suser afsted med 25km/t uden at der behøves at trædes hårdt i pedaler.

Årsagen er, at når man vælger at benytte en elcykel af fysiske årsager, så vil det at elcykle blive endnu mere motiverende, hvis man altid (og nærmest konstant) kan presse sig fysisk til max.
Det kan man netop fordi man hele tiden kan doserer motor hjælpen via styringen på styret.
Bliver man enten forpustet, eller får ondt et eller andet sted, så kan man altid vælge at sættet gear ned i trin, og lade cyklen overtage arbejdet, om ikke andet bare et stykke tid.
Fordelen er at man dermed kan forsætte i forholdsvis høj hastighed, og dermed stadigvæk presse sig selv til at tage lange, (eller længere og længere) ture, og på den måde gøre det mere spændende at cykle, og samtidig præcis få den motions styrke eller modstand (niveau) man ønsker i præcis "øjeblikket". (i forhold til f.eks vind, bakker og fysisk tilstand lige i nu'et)

Batavus laver kun moment styrede cykler, og du skal også være opmærksom på, at de også har cykler i programmet der ikke er med litium batteri, men batterier af noget ældre dato teknolgisk.
Batavus laver både 24V og 36V modeller, og har nok 4-5 forskellige batteri typer, men oplyser ikke ret meget nogen steder. Cykelteknisk er de super, men det er mere elsystemets type jeg ikke syntes passer til dit behov.

Det jeg kalder en momentstyret elcykel, er en elcykel som føler hvor hårdt der trædes, hvorefter systemet efter valgt hjælpe niveau tildeler assistance i et eller andet forhold til det du yder i pedalerne. Der sidder derfor en føler i pedal nav, eller ved baghjuls tandhjulet, der føler hvor hårdt der trædes.
De "ikke moment" styrede elcykler har blot en impulsføler ved pedalnav, der registerer at pedaler kører rundt, og dermed vælges typisk baghjulstrækkets gearing via den normale cykel gearing, og forhjulstrækket via et elektronisk trinsystem, et gashåndtag eller flere systemer på samme cykel. Derfor kan man på disse elcykel typer selv bestemme, og løbende ændre hvordan det skal føles at cykle, uden at det behøves at gå ret meget ud over din gennemsnits hastighed.
Kan man holde en højere gennemsnits hastighed, er man typisk også vilig til at køre endnu længere ture, hvilket igen typisk øger cykelglæden.....

E-Fly modellen er lidt i samme klasse som Batavus, og begge cykler har tilsvarende batteri kapacitet til hinanden, og begge med en opnåelig distance på de 35-40km på en opladning, ved fuld hjælp. (Begge har et 24V elsystem og ikke 36V)
Du kan ikke vælge større batteri kapacitet (watttimer), hvis du ønsker en større batteri kapacitet, og her tænker jeg også på sigt, da du skal forvente at batteri kapaciteten fra ny, bliver mindre og ikke større....

Jeg vil derfor anbefale en cykel i samme kvalitets klasse, men med litium batteri teknologi, og hvor systemet ikke er moment styret via pedal tråd.
F.eks Move Easy's model Easy Run med ca. samme steltype som de cykler du har kikket på:
http://www.fantombike.dk/pi/Move_Easy_E ... 9_202.aspx
Den fås i forskellige stel varianter, farver og batteri størrelse.

Ellers kan også cyklerne fra f.eks Winther, ProMovec og Raleigh også anbefales da de heller ikke er momentstyrede. Et godt eksempel på det, hvor prisen også er attraktiv kunne være denne model fra ProMovec:

http://www.fantombike.dk/pi/PROMOVEC_Fl ... 2841_.aspx

Håber det hjalp, og ikke bare blev mere forvirrende !

sailor99
Indlæg: 7
Tilmeldt: 05 nov 2011 13:24

Re: Batavus eller E-Fly?

Indlæg af sailor99 » 07 nov 2011 14:00

Håber det hjalp, og ikke bare blev mere forvirrende ![/quote]

Nej, vel hjalp det - og gjorde det mere forvirrende :)

I hvert fald har det resulteret i, at jeg nu vil se på mit "eget" gamle mærke, Raleigh. De har en model, som hedder Elegance Power Assistent, som har de egenskaber, dk1 beskriver. Når jeg indtil nu har set bort fra Raleigh, skyldes det, at jeg helt i starten af mine sonderinger blev frarådet at vælge Raleigh, som skulle have/have haft problemer med en såkaldt "controller" i det elektroniske system. - Det har de åbenbart også haft, men det er tilsyneladende for længst rettet, så derfor ser jeg ingen grund til IKKE at tage Raleigh med ind i overvejelserne, det skulle måske lige være prisen ;) , men skulle der være noget, jeg skal være opmærksom på, hører jeg det gerne. - Foreløbig i hvert fald en stor tak for de inputs jeg har fået indtil nu.

En helt anden sag har gjort mig nysgerrig: I garantibeviset for en Batavus står der udtrykkeligt, at garantien KUN gælder for cyklens første ejer! Er det almindeligt? Jeg synes faktisk, at det er en meget ringe praksis overfor forbrugerne. Ønsker man efter godt 1 år at skifte til en ny model, bortfalder garantien altså :shock: , og det må da få indflydelse på prisen, når man vil sælge sin brugte cykel.

Mvh.
Georg

dk1
Indlæg: 464
Tilmeldt: 07 jun 2007 09:35

Re: Batavus eller E-Fly?

Indlæg af dk1 » 07 nov 2011 14:38

Det der problem med controller hos Raleigh, må være en historie vedrørende deres 2008 model, som havde et helt andet elsystem end de bruger idag. Faktisk benyttede de kun det 24Volt system det år...

Med hensyn til garanti og ejerskifte, så vil jeg mene at det er original fakturaens dato der tæller, hvilket man skal sørge for at få med, hvis man køber en brugt cykel der stadigvæk er garanti på.

sailor99
Indlæg: 7
Tilmeldt: 05 nov 2011 13:24

Re: Batavus eller E-Fly?

Indlæg af sailor99 » 07 nov 2011 16:09

dk1 skrev:Det der problem med controller hos Raleigh, må være en historie vedrørende deres 2008 model, som havde et helt andet elsystem end de bruger idag. Faktisk benyttede de kun det 24Volt system det år...

Med hensyn til garanti og ejerskifte, så vil jeg mene at det er original fakturaens dato der tæller, hvilket man skal sørge for at få med, hvis man køber en brugt cykel der stadigvæk er garanti på.
Tak!

Jeg kigger på Raleigh :) .

sailor99
Indlæg: 7
Tilmeldt: 05 nov 2011 13:24

Re: Batavus eller E-Fly?

Indlæg af sailor99 » 08 nov 2011 14:45

Så har jeg set på og prøvet en Raleigh Elegance, og dk1 har helt ret i, at det er den type cykel, jeg skal have, så det er faktisk besluttet. - Men så melder næste problem sig: Min forhandler har kun en enkelt stående af slagsen, som han har givet mig et rigtigt godt tilbud på, men den er 48 cm. Jeg sidder udmærket, efter at sadel og styr er justeret, men ifølge diverse målskemaer, bl.a. "bikesize.dk" skal jeg med en skridtlængde på 82 cm have en 50cm eller 52 cm cykel.
Forhandleren siger, at det ingen betydning har, men at han naturligvis gerne vil bestille en hjem i 52 cm, som Elegancen også laves i. - Selv er jeg i tvivl. Har forhandleren ret i, at det er uden betydning, så kan jeg spare en god slat penge, eller SKAL det være en 52 cm til mig? Det bliver i så fald til næsten fuld, vejledende udsalgspris.

Uanset hvad, så vil jeg sige tak for den gode hjælp, jeg har fået!

Mvh.
Georg

dk1
Indlæg: 464
Tilmeldt: 07 jun 2007 09:35

Re: Batavus eller E-Fly?

Indlæg af dk1 » 09 nov 2011 01:00

Det er nok en smagssag, da nogle er til "store" cykler, og andre er til "små" cykler.

Nu er stelstørrelser så ikke det samme selv om de har samme "tal mål" som f.eks 48cm, da det afhænger af stellets form, og den cykelstil cyklen er designet til. (og smag og behag)
Tallet vil derfor ikke give samme "cykelstørrelse" og cykelfølelse, hvis stellets design eller hjulstørrelsen er forskellig trods at tallet er det samme.

Når man så kan vælge samme cykel i 2 størrelser, så er det ikke kun længden på sadelstangsrøret der er forskellig, men også cyklens længde (afstand mellem sadel og styr), så selvfølgelig betyder stelstørrelse noget, og specielt hvis man skal køre lange ture.

Normalt er en cykel af den størrelse du er blevet tilbudt til en person under de ca. 170cm, men der står også beskrevet mere omkring stelstørrelser i linket herefter, hvor man kan tjekke elcykel stelstørrelser på tværs af modeller og mærker i menuen.

http://www.fantombike.dk/pl/El_Cykel_ov ... r_285.aspx

Man kan tilvende sig til mange ting, men kan man f.eks ikke fordrage at gå i hjemmestrikkede sokker....
Forhandleren burde vel kunne tilbyde dig en tur på begge størrelser, så du ikke skal tvinges til at vælge noget du ikke har prøvet? Omvendt, passer cyklen dig, og du føler dig tilpas, så er det nok ikke helt tosset....

sailor99
Indlæg: 7
Tilmeldt: 05 nov 2011 13:24

Re: Batavus eller E-Fly?

Indlæg af sailor99 » 09 nov 2011 23:36

:D :D Og så blev den købt :!: Raleigh Elegance Power Assistent, og den blev hentet her til aften lidt før lukketid. I morgen har vi et rimeligt tæt program (øv), så jeg kommer ikke til at lære cyklen at kende før fredag. Men det er som bekendt rart at have noget at glæde sig til. Det eneste, jeg lige har gjort, er at sætte batteriet til opladning.
Én ting undrer mig meget, og det er den såkaldte "Instruktionsbog", man får med. Jag fatter ikke, at man fra importørens side vil være bekendt at lave noget, der er så mangelfuldt, men det handler vel om at gøre det så billigt som muligt. Dog vil jeg mene, at når man sætter den vejledende pris til kr. 13.999,-, så kan kunderne forvente en instruktionsbog, der modsvarer den for cyklen forlangte pris. - Jeg gad vide, hvordan den engelske instruktionsbog er :?:
Weekenden skulle byde på en del sol og klar luft, så jeg vil tro, at cyklen skal testes :)

Med venlig hilsen,

Georg

PS: Der er monteret en kurv foran styret. Den skal jeg have af, og så skal jeg have fundet en taske eller kurv, som kan rumme en ruhåret gravhund, der vejer små
10 kg. Formodentlig er det ikke den bedste idé at trykke på forhjulet med 10 kg, men jeg foretrækker at have "Emma" dér fremfor på bagagebæreren - hvis det da
kan lade sig gøre. Skulle der være nogen, som kender et godt taskesystem til mit formål, hører jeg meget gerne fra jer.

Besvar