syg og problemer med ben - kan jeg bruge en el-cykel?

Hvor købes elcyklen? Aktuelle tilbud og forhandlere.
Besvar
Brugeravatar
Terminator
Indlæg: 480
Tilmeldt: 06 mar 2013 14:51
Min elcykel: Bulls/Brose E-Stream Evo 2 2017.
Geografisk sted: Hadsten

syg og problemer med ben - kan jeg bruge en el-cykel?

Indlæg af Terminator » 06 mar 2013 15:34

Hej alle.
Da jeg fik anbefalet en el-cykel af min fysioterapeut, kunne jeg ikke rigtig finde information fra andre mennesker med sygdom i bevægapparatet. Derimod var der masser af info fra brugere der var raske og havde en el-cykel for at køre på/til fra arbejde. Jeg kunne finde masser af information på internettet fra dem der sælger el-cykler, men jeg vil helst læse om erfaringer fra dem der selv fejler noget i bevægapparatet, som jeg gør.

Jeg har prøvet en momentstyret el-cykel i 4 dage, men den duede ikke til mig. Valgtet faldt på en ikke momentstyret el-cykel.
Om en momentstyret cykel er bedre til andre med problemer i bevægapparatet ved jeg ikke, det må vedkommende selv finde ud af. Men HUSK at få en lang HÅRD prøvetur på en momentstyret inden du køber!
Jeg har ikke skrevet det nedenstående for PRAL, men simpelthen kun fordi jeg håber der er andre der vil læse med og derefter tage udfordringen op og få købt en el-cykel!


Erfaringer/anbefaling af EBSEN CROSS ED3EX CYKEL 2012 (søg evt. på google efter nævnte cykel og se hvad det er for en og hvem der sælger dem).

Udgangspunktet er:
Mand
Alder 50 år
Vægt 105 kg
Sygdom: bl.a muskel-gigt der bevirker at ethvert tråd på en cykel gør ondt.


Skulle efter noget sygdom lægge mit liv om i begyndelsen af 2010. Købte en alm. 21-gears hybrid touring/cross cykel (ikke en el-cykel) til alsidige køreture.


Første år 2010 3500 km på cykel.

Andet år 2011 4170 km på cykel.

Tredje år 2012 indtil 27/9-2012 3900 km på cykel.


Vidste at hvis jeg skulle LANGT over 5000 km om året, måtte det være ved hjælp af en el-cykel, for mine smerter blev rigtig slemme når jeg havde passeret de 3500 km og alt over 3500 km var ren tortur, men jeg kæmpede bravt.
Mit håb er at jeg kan cykle over 10.000 km årligt på en el-cykel.

Valget faldt på en EBSEN CROSS ED3EX . Jeg fik sat skærme osv på. og hjem kom den, nu skulle der cykles!

Med en el-cykel er mine smerter faldt (på en skala fra 1-10) fra imellem 6-8 på min ikke el-cykel, til imellem 3-5 på el-cyklen!!
Nu er cyklen ikke momentstyret og den giver den samme motorhjælp hele tiden og bliver så justeret ved hjælp af de tre-trin der er på Ebsen Cross og hvor du selv vælger det trin der passer dig. Dermed IKKE sagt at man ikke skal arbejde for det, for det skal man, selvfølgelig afhængig af hvad hjælpetrin man kører på.
I højeste trin opad en 7% stigning med let modvind, trækker det stadig tænder ud og du bestemmer selv hvor hårdt du skal have det opad, for jo hårdere du træder jo højere bliver din puls! Det er kun i strid modvind eller op ad en 5-7% stigning at jeg bruger højeste hjælpetrin, ellers er det mindste hjælpetrin jeg kører på. Jo højere hjælpetrin du bruger, jo mindre kilometer er der på batteriet, men det kommer jeg til.

Cyklen gør det for mig (med min sygdom) at den aflaster mine muskler ganske lidt, således at jeg efter en 7% stigning stadig kan have en god fart ud af lige landevej efter toppen, da mine muskler er nogenlunde "afslappede" og knap så smerte-præget, dette var IKKE tilfældet på min cykel uden motor. Så jeg er nu optimist og VED at jeg i 2013 kan komme op på 10.000 km HVIS jeg undgår skader på min krop. Dette var utænkelig på min gamle cykel.

Jeg er rigtig god tilfreds med min Ebsen. Den bremser godt på de to skivebremser (også i regnvejr) og jeg sidder rigtig godt på den. Det dejlige ved den er at styret kan justeres op eller ned, således man kan finde en rigtig god sidde position. Jeg fik skiftet dæk på den ved køb da jeg foretrækker dæk med indlæg i, nemlig Schwalbe Marathon Plus, således jeg 99,9 sikkert undgår punkteringer. Jeg har således på den gamle ikke el-cykel kørt ca. 9000 km på et sæt Schwalbe Marathon Plus, UDEN at punktere en eneste gang og det er incl. mark kørsel og vinterkørsel.
Jeg fik også skiftet håndtag, da dem der sidder på Ebsen er skumgummi-agtige og suger vand til sig når det regner og det er ikke særlig behageligt.

Hvor langt kan jeg så cykle på en opladning? Ja det svinger enormt meget. Hvor megen vind er der, hvor mange bakker er der , hvad hjælpetrin den står på og hvor megen hjælp du selv yder. Husk at en stor mand som mig også er med til at dræne batteriet hurtigere end en mand på 70 kg ville gøre. Noget jeg også har erfaret med hensyn til batteri er, om jeg cykler med det rigtige dæktryk!! Jeg skal lige hilse og sige at en forskel på 2.5 Bar gør en rigtig stor forskel, ikke bare i "benene" men også på batteriet. Men tilbage til hvor langt jeg cykler på en opladning.

Da jeg fik cyklen i september 2012 hvor vejret var en del varmere end nu ( temp. har også ret meget at sige med hensyn til batteri), var der dage jeg var oppe på +45 km på en opladning, men oftest lå jeg omkring de 39 km med stadig omkring 1/4 tilbage på batteriet, dette blev en del mindre da frosten satte ind. Uden at have videnskabelig bevis for det, taber batteriet nok ca. 15% ydelse når temp. kravler under +5 grader, det siger min erfaring mig. Her i vintermånederne har jeg endog været nede på kun 25 km på en opladning (på fortrinsvis mellemste trin) - men igen, vind og vejr spiller ind. Hvis der er lige over 1/4 tilbage på batteriet tager en genopladning ca. 3 timer. Skulle du løbe tør for strøm på turen, så frygt ikke at du aldrig kommer hjem, for Ebsen er rigtig nem at cykle på selvom strømmen er væk. Selvom det er en tung cykel føles den slet ikke så tung at cykle på når strømmen er slukket. Dette skyldes selvfølgelig tildels de mange gear, man kan nemlig altid finde et gear der passer! Jeg har ofte slået motor fra når jeg har haft "benene" til det. Hvis dit helbred kræver at du f.eks skal have max. hjælp hele tiden vil jeg tro, at du kan cykle omkring 20 km, men igen er det din vægt, vind, vejr, dæktryk osv. der afgør hvor langt du kan cykle på en opladning.


Det dejlige ved min Ebsen er, at jeg når det ikke fryser kan oplade mit batteri i mit skur uden at tage det af cyklen, og når det så fryser hapser jeg det lige af og lader op indenfor i stuetemperatur. Batteriet har ikke godt af at blive opladet i minus grader.


Du skal huske at kontakte dit forsikringsselskab ved køb af elcykel. Mit forsikringsselskab hævede min præmie med 300,00 kr/år og krævede at der skulle bruges både en bøjlelås og en kædelås af tykke dimensioner, for at de ville forsikre den, så der blev lige købt låse for 1500,- kr, men dem sælger din cykelbutik nok også :-)

Kravene til låsene er i mit forsikringsselskab:

• Cyklen skal, når den efterlades uden for forsvarligt
aflåst bygning, være forsynet og aflåst med to låse
godkendt af Dansk Varefakta Nævn. Den ene lås
skal være en kædelås på mindst 10 mm og den
anden lås skal være en bøjlelås på mindst 12 mm.
Cyklen skal være låst fast til en permanent genstand
gennem stellet med mindst en af låsene.


Jeg vil gerne anbefale en Ebsen Cross elcykel til alle, men jeg vil egentlig også anbefale blot en el-cykel til DIG som har besvær med at cykle på en rigtig cykel uanset hvad årsagen er, for en el-cykel giver næsten ligeså meget motion som en alm. cykel, dog kommer det meget an på hvad hjælpetrin du bruger, men en ting er sikker - og det er at du garanteret får lyst til at cykle meget længere UDEN at du ødelægger dig selv, og kig du bare ind i en cykelbutik, de har måske lige noget der passer dig.


Fik jeg fortalt hvor mange km jeg nåede på min Ebsen fra den 27/9-12 og indtil det nye år 2013? Der klokkede 1648 km ind og dermed nåede jeg ialt 5548 km i 2012 - mere end jeg havde drømt om ved årets begyndelse! Og så kan jeg jo bare blive lidt ked af det fordi vejret i december var elendigt, for ellers havde jeg måske nået 6000 km - takket være min Ebsen Cross ED3EX!

Over 2 måneder inde i det nye år, er der røget 700 km på min Ebsen. Det er ikke meget, men når der er sne/is cykler jeg ikke. I januar missede jeg således 16 cykel-dage!!

OBS: Har rettet nogle stavefejl og noget om dækkene med indlæg
Senest rettet af Terminator 03 aug 2014 22:00, rettet i alt 1 gang.
Ejer af:
BULLS E-Stream Evo2 2017

Utilfreds tidligere ejer af:
BH Emotion Neo Cross
Tilfreds tidligere ejer af:
Ebsen Cross 12/CUBE HPA PRO 16/Cube RACE 500 17/Cube SL 500 17

Haibike: Trekking SL/Cross Pro/Urban 28/Cross RX

Vildkat
Indlæg: 824
Tilmeldt: 16 okt 2007 21:57
Min elcykel: Diavelo Popfan/ ombygget med dobbelt batteri, større krank klinge.
Har baghjul motor og kædetræk på baghjul.

Silvio/ liggecykel med forhjul kædetræk / Ombygget til verdens eneste El-Silvio med motor i baghjul. Status (er ikke færdig 21/12/08)
Geografisk sted: Roskilde

Re: syg og problemer med ben - kan jeg bruge en el-cykel?

Indlæg af Vildkat » 07 mar 2013 14:10

Tak for dit livsbekræftende indlæg om din oplevelse af brugen af en elcykel.
Jeg har vedlagt et billede af Ebsen cross modellen.
ebsen Cross.jpg
ebsen Cross.jpg (16.12 KiB) Vist 10949 gange

Besvar